Vordingborg Havn
har fået nyt navn.
Nu hedder vi
Port of Vordingborg.
Velkommen til Port of Vordingborg
En havn i rivende udvikling
Velkommen til vores nye hjemmeside, hvor du kan finde al nødvendig information om Port of Vordingborg. Benyt enten menuen i toppen af siden eller brug scroll funktionen.
Port of Vordingborg er erhvervshavnen i Vordingborg Kommune og ligger på nordsiden af Masnedø. Havnen er centralt placeret i forhold til Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster og er tæt på T-ruten og det internationale farvand gennem Storebælt og Østersøen. Placeringen ved Masnedsund, som er gennemstrømningsfarvand betyder, at havnen holder sig isfri længere end andre havne i området. På nuværende tidspunkt er det samlede havneareal på lidt under 400.000 m2. Størstedelen af vanddybden omkring kajer er ca. - 10,4 meter.
Indsejlingen til havnen er godt afmærket med bøjer og navigationslys, og kan derfor besejles dag og nat med eller uden lods. Der er ingen lodstvang.
Aktiviteter på havnen
I øjeblikket er der øget aktivitet på Port of Vordingborg. Det skyldes to forhold.
Dels de to store, statslige anlægsarbejder i Storstrømsbroen og Femern tunnelen, hvor Port of Vordingborg er indskibningshavn for forsyninger af råstoffer og byggematerialer til begge projekter. Dels aktivitet på havnen i forbindelse med havneudvidelsen.
-
Byggeriet af den nye Storstrømsbro er godt i gang, og mange af byggematerialerne bliver håndteret med skibe via Vordingborg Havn. Udvikling i byggeriet af den nye Storstrømsbro kan følges på Vejdirektoratets hjemmeside.
-
Anlægsprojektet af Femern forbindelsen er også godt i gang, og betyder øget aktivitet på Vordingborg Havn, hvor en del byggematerialer til anlægsprojektet skibes ind til havnen. Udviklingen i byggeriet af Femern forbindelsen kan følges på Femern Belts hjemmeside.
-
Ligeledes sejles materialer til Banedanmarks etablering af Ringsted-Holeby forbindelsen, der også er en del af Femern projektet. Læs evt. mere på projektet på Banedanmarks hjemmeside.
-
Port of Vordingborg er påbegyndt havneudvidelsen af den fjerde etape. Der vil løbende være aktiviteter og anløbe skibe med byggematerialer til havnen.